Back Saturn IB Afrikaans ساتورن IB Arabic Saturn IB Azerbaijani Сатурн IB Bulgarian Saturn IB Catalan ساتورن IB CKB Saturn IB Czech Saturn IB English Saturno IB Spanish Saturn IB Basque
 Saturn IB på affyringsrampe LC-34 tæt på Kennedy Space Center, 25 dage før opsendelsen af Apollo 7 | |
| Funktion | Bemandet LEO-flyvning |
|---|---|
| Producent | Chrysler (S-IB) Douglas (S-IVB) |
| Oprindelsesland | USA |
| Pris per opsendelse (1965) | 18 millioner USD[1] (750 millioner DKK i 2013) |
| Størrelse | |
| Højde | 43,2 m |
| Diameter | 6,6 m |
| Vægt | 592.670 kg |
| Trin | 2 |
| Kapacitet | |
| Nyttelast til LEO |
21.000 kg |
| Opsendelseshistorik | |
| Status | Ikke længere i drift |
| Opsendelsessteder | LC-34 & LC-37, CCAFS LC-39B, KSC |
| Antal opsendelser | 9 |
| Vellykket | 9 |
| Mislykket | 0 |
| Første flyvning | 26. februar 1966 (AS-201) |
| Sidste flyvning | 15. juli 1975 (ASTP) |
| Kendte nyttelaster | Apollo kommandomodul (Ubemandet) Apollo månemodul (ubemandet) Apollo kommandomodul (bemandet) |
| Første trin - S-IB (Apollo 7) | |
| Længde | 24,44 m[2] |
| Diameter | 6,55 m |
| Tom vægt | 38.342 kg[3] |
| Totalvægt | 450.831 kg |
| Motorer | 8× Rocketdyne H-1 |
| Løftekraft | 7.759.477 N |
| Specifik impuls | 272 s |
| Brændetid | 144,32 s[4] |
| Brændstof | RP-1/LOX |
| Andet trin - S-IVB (Apollo 7) | |
| Længde | 17,80 m |
| Diameter | 10,05 m |
| Tom vægt | 9.912 kg |
| Totalvægt | 116.357 kg |
| Motorer | 1 Rocketdyne J-2 |
| Løftekraft | 924.349 N |
| Specifik impuls | 421 s |
| Brændetid | 469,79 s |
| Brændstof | LH2/LOX |
Saturn IB (udtales "Saturn et b") er en amerikansk løfteraket, der fra 1966 til 1975 blev benyttet af NASA. Det var en opgraderet version af Saturn I, hvor det andet trin S-IV med seks svage RL10-motorer blev udskiftet til S-IVB med én enkelt, kraftig Rocketdyne J-2-raketmotor, som var i stand til at opsende et delvist optanket Apollo kommando/servicemodul, eller et fuldt optanket Apollo månelandingsmodul i lavt jordkredsløb LEO ((engelsk): Low Earth Orbit) med det formål at teste disse moduler før en Saturn V, som skulle benyttes til månemissionerne var klar.
S-IVB var også tredjetrinnet på Saturn V, og ved at benytte S-IVB som det øvre trin på Saturn IB-raketten, kunne NASA afprøve S-IVB i rummet. Den eneste større forskel på de to raketters brug af S-IVB, var at Saturn V indledningsvis kun brugte en del af brændstoffet i trinnet, for dernæst at genstarte trinnet med det formål at sende Apollo kommando/servicemodulet og månelandingsmodulet i et fælles kredsløb omkring Jorden og Månen.
Saturn IB opsendte to ubemandede suborbitale testflyvninger af kommandomodulet, en ubemandet testflyvning af månelandingsmodulet i jordkredsløb, og den første bemandede flyvning af kommando/servicemodulet i jordkredsløb (oprindeligt planlagt som Apollo 1, men senere fløjet som Apollo 7). Den opsendte også en kredsløbsmission uden nyttelast, således S-IVB-trinnet kunne være fuld tanket, og dermed have flydende hydrogen til overs, således man kunne undersøge hvordan flydende hydrogen opførte sig i vægtløshed, et nødvendigt eksperiment når trinnet senere skulle genstartes ved månemissionerne.
I 1973, året efter at Apollo-programmet afsluttedes, blev tre Saturn IB benyttet til at transportere besætninger til rumstationen Skylab, og i 1975 opsendtes den sidste Saturn IB til den fælles sovjetisk-amerikanske rummission Apollo-Sojuz-testprogrammet. En ekstra Saturn IB med et fempersoners Apollo-kommandomodul blev bygget til en evt. redningsmission til Skylab, men en sådan mission blev aldrig fløjet.
- ^ Ed Kyle. "Saturn IB History". Space Launch Report. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2020. Hentet 2013-09-10.
- ^ "Apollo Launch Vehicle/Spacecraft Key Facts". NASA. Hentet 2013-09-10.
- ^ "Apollo Ground Ignition Weights". NASA. Hentet 2013-09-10.
- ^ "APOLLO 7 - The First Mission: Testing the CSM in Earth Orbit". NASA. Hentet 2013-09-10.